Julehjælp, ansøgningsfrist senest 8. december

Julehjælp, ansøgningsfrist senest 8. december

Julehjælp, ansøgningsfrist senest 8. december

# Nyheder

Julehjælp, ansøgningsfrist senest 8. december

"Min Købmand" i Holluf Pile støtter lokalt med julehjælp til Tornbjerg Kirkes

menighedspleje

Julen er hjerternes fest, men for mange familier og enlige er det også en tid med ekstra bekymringer. Derfor har Ken Miklos Kaibinger, bedre kendt som Miki, købmand i "Min Købmand" i Holluf Pile, valgt at støtte Tornbjerg Kirkes menighedspleje. Donationen går ubeskåret til at hjælpe modtagere i lokalområdet. "Det betyder meget for mig at kunne give noget tilbage til det lokalsamfund, som støtter min butik året rundt. Julen skaI være en glædelig tid for alle. Med denne støtte håber jeg, at modtagerne af julekurvene kan få en lidt lysere jul," siger Miki.

I Tornbjerg Kirke samler vi løbende ind til menighedsplejen og er rigtig glade for Mikis bidrag til den gode julestemning. "Vi er utroligt taknemmelige for den lokale opbakning fra "Min Købmand", som gør det muligt for os at hjælpe endnu flere julehjælpsmodtagere," siger Ann Kirstine Højstrup, sognepræst i Tornbjerg Kirke. I år kan vi uddele 41 julekurve til en pris af 600 kr.

Ansøg om en julekurv: Hvis du vil ansøge om en julekurv, så send en mail til tornbjerg.sogn@km.dk, eller kom forbi kirkekontoret på Skærmhatten 1 med din ansøgning vedlagt en kort begrundelse for din ansøgning. Husk at skrive dit navn og telefonnummer på ansøgningen. Ansøgningsfrist: 8. december

Sognepræsterne ved Tornbjerg Kirke udvælger modtagere blandt de indkomne ansøgninger, alle får direkte besked senest den 12. december.

Du vil måske også kunne lide...

Tornbjerg Kirke

Skærmhatten 1 , 
5220 , Odense SØ

tornbjerg.sogn@km.dk
66 15 41 82