Særlige gudstjenester

Søndag den 1. november kl. 16 markerer vi Allehelgen

- dagen, hvor vi i kirken mindes vores døde, sætter ord på den sorg og det savn, vi sidder tilbage med, og trods alt det svære også taler om tro, håb og kærlighed.

I har mulighed for at skrive et navn på en seddel, som lægges i en kurv, inden gudstjenesten begynder. Under gudstjenesten bliver navnet læst højt og vi tænder lys for dem, vi savner.

Efter gudstjenesten udleverer vi lys i våbenhuset, som I kan sætte på kirkegården.

 

Ellen Refsgaard Jensen og Ann Kirstine Højstrup, sognepræster

 

De 9 læsninger

Søndag den 13. december kl. 10.30 fejrer vi adventstiden med De 9 Læsninger – en smuk gudstjenesteform, hvor vi gennem bibelske tekster, salmer og musik hører hele fortællingen om Guds løfte og Jesu fødsel. Det er en gudstjeneste, hvor ord og toner væver sig sammen til et lys i mørket – en forsmag på julens glæde og håb.

De 9 Læsninger stammer fra England og er en elsket tradition i mange kirker. Teksterne spænder fra skabelsen, over profeternes ord og til beretningen om Jesu fødsel. Undervejs synger vi salmer, og vores organist og kirkesanger bidrager med musikalske indslag.

Har du lyst til at læse en af teksterne, bedes du kontakte mig på
tlf. 20470224 eller mail: elrj@km.dk

 

Ellen Refsgaard Jensen, sognepræst

 

 

Søndag den 20. december kl. 10.30  

Julekoret medvirker under gudstjenesten

læs mere om julekoret - klik her på linket

 

 

Nytårsaftensdag

Torsdag den 31. december kl. 14 byder vi velkommen til en festlig gudstjeneste, hvor vi efter gudstjenesten vil ønske hinanden godt nytår med et glas bobler og kransekage.

Alle er velkomne – både børn og voksne.

 

Ellen Refsgaard Jensen, sognepræst

 

 

Lysende fyrværkeri på mørk baggrune

Aftengudstjeneste Helligtrekongers søndag – den 3. januar 2027 kl. 19.00
Ligesom sidste år holder jeg aftengudstjeneste Helligtrekongers søndag. Juletræet tændes for sidste gang, og vi synger julen ud med et udvalg af vores smukke julesalmer.
Det bliver en almindelig gudstjeneste, der blot finder sted om aftenen.
Efterfølgende serveres der et glas rødvin og lidt snacks i våbenhuset.
Kirkebilen kan naturligvis benyttes, hvis man ønsker at deltage, men ikke bryder sig om, at færdes ude i den mørke januaraften.

Ellen Refsgaard Jensen, sognepræst  

 

Et tredelt stearinlys med tre flammer i en lysestage på alteret i Tornbjerg kirke

Ro & Rundstykker 

fredag 15. januar kl. 9.00

fredag 12. februar kl. 9.00

 

undefined