Sorggruppe

 

 

Sorggruppe for voksne

Menneskelivet rummer alle facetter – både gode og tunge dage. Når vi mister et menneske, der har stået os nært, kan vi have brug for at dele det med ligesindede. Det er blandt andet derfor, at en sorggruppe kan være med til at skabe et rum, hvor forskellige mennesker kan mødes og tale med hinanden om dét at have mistet.

 

Sorggruppen er ikke et terapi- eller behandlingstilbud, men en mulighed for at finde støtte efter tabet af en nærtstående slægtning eller ven.

 

Sorggruppen vil blive ledet af Ellen Refsgaard Jensen, sognepræst i Tornbjerg Kirke, og Søren-Herluf Sørensen, sognepræst i Fraugde Kirke.

 

Vi mødes i Tornbjerg Kirke, Skærmhatten 1, 5220 Odense SØ.

 

Der vil blive tale om et forløb, der strækker sig over 6 gange, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt, at man kan deltage alle gange. Der kan være op til 8 deltagere.

 

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at rette henvendelse til en af præsterne.

 

Vi mødes kl. 16.30-18.00 følgende dage:

Tirsdag den 7. oktober

Tirsdag den 28. oktober

Onsdag den 26. november

Tirsdag den 16. december

Onsdag den 14. januar

Onsdag den 4. februar

 

Du kan tilmelde dig fra den 1. august til én af sognepræsterne:

Ellen Refsgaard Jensen: elrj@km.dk / tlf. 2047 0224 eller

Søren-Herluf Sørensen: shes@km.dk / tlf. 2916 0650.

 

Ellen Refsgaard Jensen, sognepræst