"Et håbets, livets og lysets landskab" af Helle Anker Bisgaard

Sådan karakteriserede kunstneren Tróndur Patursson i sin tid den altertavle, han har skabt til Tornbjerg Kirke.

Den blev hængt op i kirken til palmesøndag i år 2000, så den er ikke helt så gammel som selve den kirkebygning, som vi fejrer med et 25 års jubilæum, med det til trods er den nok værd at give et par ord med på vejen i anledning af jubilæet, for den indgår som en forankret og integreret del af kirkerummet.

At det blev kunstneren Tróndur Patursson, som kom til at stå for en udsmykning til kirken skyldtes, at vi på det tidspunkt havde et medlem i menighedsrådet, som kom fra Færøerne og kendte ham personligt. Dog havde vi forud i det udsmykningsudvalg, som blev nedsat under menighedsrådet, været på adskillige ekskursioner rundt om i landet for at se på kirkekunst. Vi havde endvidere formuleret nogle kriterier for den kommende altertavles udformning:

At det skulle være et højt og opadstræbende kunstværk, at det skulle indgå som en integreret del af kirkerummet, så kirken stadig kunne fremstå som en smuk helhed, at det skulle være moderne kunst, fordi kirken er moderne, at kunstværket skulle indeholde et kristent budskab, og at dette skulle være glædeligt og på en gang give fred og hvile men også sætte tanker i gang, at der skulle være en lethed i udtryksformen.

Med dette udgangspunkt mødte vi så Tróndur Patursson i forbindelse med, at han udstillede sine værker sammen med Erik Heide på Brandts Klædefabrik. Udstillingen hed ”Sten og Glas” og fandt sted i 1997.

Efterfølgende aflagde Tróndur Patursson et besøg i Tornbjerg Kirke, og han tog sit indtryk af kirkerummet med sig hjem til Færøerne.

I juni 1998 præsenterede han et skitseforslag for menighedsrådet, som dog kom med ønsker til visse ændringer. I november 1998 præsenterede kunstneren et bearbejdet forslag i fuld størrelse, malet på matteret plastic. En stor lift blev med møje og besvær kørt ind i kirkerummet, så vi kunne få et indtryk af forslaget på dét sted, hvor den kommende altertavle skulle hænge.

Forslaget blev godkendt af menighedsrådet på et menighedsrådsmøde samme måned som forslaget var blevet hængt op til besigtigelse.

Efterfølgende blev forslaget godkendt af de kirkelige myndigheder og af kirkens arkitekter, og det blev endvidere bedømt af Akademirådets Udvalg for Kirkekunst.

I dag er Tróndur Paturssons navn mere kendt. Færingen, der ligner en troldmand og som har sejlet havene tyndt i en skindbåd og på en bambustømmerflåde. Kommer man på besøg på Glasmuseet i Ebeltoft, kan man gå ind i et af hans ”kosmiske rum”: et rum med vægge af bemalet glas og med spejle som gulv og som loft – et rum, der skal hjælpe én med at opleve, hvordan det er at befinde sig på havet med det uendeligt dybe hav under sig og den høje himmel over sig.

Med den oplevelse går det op for os, at vi som mennesker er uendeligt små.

Det er det samme, vi kan læse ud af motivet på den altertavle, han har skabt til Tornbjerg Kirke.

Ser man nøje efter, står der i altertavlens bund en gruppe af rygvendte menneskeskikkelser. De er på vej ind i et blåt, måske lidt dystert landskab, som ligger foran dem – det er meget større end dem, og det kan fornemmes som en uudgrundelig dal, som man skal gå igennem, for på begge sider antydes der klippevægge. Sådan er livets landskab – det er både fascinerende, vidunderligt og skræmmende på én gang. Og som mennesker har vi ikke den endegyldige magt over det.

Men vi kan også læse endnu et budskab ud af altertavlens motiv – et budskab der harmonerer med den titel, som Tróndur Patursson selv har givet sit kunstværk: et håbets, livets og lysets landskab. For ovenover det dybblå landskab lyser den gule sol. Og den lader sit lys gennemtrænge det blå og ramme de rygvendte menneskeskikkelser, der står ved altertavlens bund.

Motivet er åbent, og det er tilladt for enhver at have sine egne tolkninger.

For mig rummer den kendsgerning at Tróndur Patursson lader den gule farve bryde igennem den kraftige blå farve et evangelisk budskab. Det kan være skabelsen som sådan: Gud der sagde: ”der blive lys” ud i kaosmørket, og så blev det trængt tilbage, og der BLEV lys, det kan være Jesu komme til vores jord, Jesus som verdens lys, det kan være opstandelsens lys, der gør en ende på dødens mørke…

Det er en tydning der afspejler altertavlens motiv som et håbets, livets og lysets landskab og som indebærer at altertavlen rummer et evangelisk budskab.

Som sagt er det et åbent motiv, men det vi med kirkens altertavle har for øjnene blander sig med de bibelske tekster og evangeliet, der bliver forkyndt i det rum, hvor den hænger, og sammen understøtter de hinanden, så det forhåbentlig kan blive en kilde for mennesker til netop håb, liv og lys.

Helle Anker Bisgaard