Stillingsopslag: Kordegn søges 

 

Tornbjerg Kirke er en smuk og moderne forstadskirke, der bruges aktivt af sogneboere i alle aldre.

Vi søger en kordegn (37 t) med ansættelse hurtigst muligt.

Tornbjerg Kirke tilbyder en bred vifte af aktiviteter og har stærke samarbejder med sognets frivillige, skoler og plejecentre. Hverdagen kan til tider være travl, og det gode daglige arbejdsfællesskab vægtes højt. Som kordegn vil du indgå som en nøgleperson i et medarbejderteam, der består af to nye præster, kirkens organist, kirketjener og kirke- og kulturmedarbejder.

 

Dine arbejdsopgaver

  •     Betjening af kirkekontoret i kontorets åbningstid
  •     Personregistrering
  •     Kalenderstyring
  •     Udvalgte økonomiopgaver, herunder håndtering af løn
  •     Håndtering og besvarelse af indkommende mails
  •     Sekretær for præster og menighedsrådet
  •     Koordinator for kirkens frivillige

Yderlige opgaver kan forekomme, og arbejdstider kan variere. Lejlighedsvis deltagelse i aftenmøder.

 

Hvem er du?

  •     Du har erfaring som kordegn - minimum som personregisterfører
  •     Du er stærk i skrift og tale, struktureret og omhyggelig.
  •     Du er udadvendt og møder dine medmennesker med et smil og en stor forståelse for deres livssituation.
  •     Du er fleksibel i forhold til de opgaver, der kan forekomme i en kirke.
  •     Du vil udføre dit arbejde loyalt overfor folkekirkens værdigrundlag.

Vi tilbyder:

  •     En arbejdsplads med ansvarsfulde og engagerede medarbejdere, der trives sammen
  •     Et arbejdsmiljø hvor vi løfter i flok
  •     Tæt samarbejde med kollegaer og menighedsråd
  •     Smukke rammer i en moderne kirke
  •     Løn efter gældende overenskomst

Løn og Ansættelsesvilkår

 

Ansættelse sker ved Tornbjerg Kirkes menighedsråd. Der ansættes i henhold til CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirkemusiker og sognemedhjælper samt det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

 

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 288.669 – 357.038 kr. Fikspunktet er 303.862 kr. svarende til en fuldtidsstilling. Der ydes rådighedstillæg. Til stillingen hører et overenskomstmæssigt tillæg på 869 kr. årligt. Der ydes pensionsbidrag på 18%.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Menighedsrådsforkvinde Ann-Britt Bjørnskov på tlf. 6169 3144/ annbritt.bjoernskov@gmail.com.

Ansøgningen sendes til: 9148fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag skal være menighedsrådet i hænde senest d. 21. maj 2024.

 

Ansøgere, der inviteres til samtale, må forvente, at der indhentes referencer. Ved ansættelse indhentes straffe og børneattest.